Hvornår Kirke Saaby Bylaug blev etableret er ukendt. På bylaugets horn er der indskriberet navne på oldermænd gennem tiden (oldemanden er formand for bylauget) og kan ses årstal tilbage til 1791.
Bylauget er måske opstået helt tilbage i 1600-1700-tallet hvor jorden i Danmark ofte var ejet af godser og herregårde, og hvor landsbyerne ofte var placeret med gårdene rundt om fællesarealer - veje og tilstødende arealer samt gadekær. Sådanne fællesarealer var ejet og administreret af bylaugene, som mødtes, og sidende på hver deres sten i rundkreds, afgjorde tvister og drøftede forhold i byen.
Med udbygningen omkring den gamle by og gadekæret, er der med kvarterer som Christians Minde og Fuglevang kommet grundejerforeninger (hvor grundejerne som følge af lovgivningen skal være medlem). Idag arbejder Kirke Saaby Bylaug stadig for at varetage borgernes og byens interesser - jf. foreningens vedtægter - men gør det så vidt muligt sammen med alle andre foreninger i byen - så vi sammen kan styrke byen og fx. samle vores ressourcer om at lave fælles aktiviteter.
Medlemsskab af Kirke Saaby Bylaug er frivilligt, og ikke kun for borgerne i den "gamle" del af byen.