Kirke Saabys historie
Bylaugets tidligere hjemmeside, www.kirke-saaby.dk indeholder en masse guldkorn og information - hvorfra nedenstående er fra
Kirke Saaby omtales første gang i 1370 i en af Roskilde bispestols jordebøger, da som en eksisterende by. De ældste former af navnet lyder: Sauby, Sawby eller Saweby. Stavemåden varierede noget. Navnets betydning er usikker, men kan tænkes at referere til "søen" - mosen mellem Saabyerne. I år 1400 sættes "Kirke" foran første gang.
I middelalderen lå Voldborg Herreds tingsted øst for Kirke Saaby, og meget taler for, at dette også var tilfældet i oldtiden. Bl.a. mødes oldtidens vejsystem i byen og de store bronzealderhøje, Præstehøje, der ligger på række, vidner om et væsentligt vejforløb og en koncentreret bebyggelse. Fund fortæller om en meget rig bronzealder på stedet, men hvor bebyggelsen lå vides ikke. Herudover benævnes bakken ud mod Abbetved som "Galgebakken".
Saaby Kirke er usædvanlig. Den er romansk, opført af frådsten i første fjerdedel af det 11. århundrede, som en fornem herregårdskirke. Kirkens forbillede er den gamle frådstenskatedral i Roskilde, og havde som den to tårne - tvillingetårne. I tilknytning til kirken fandtes tidligere herreds-tinghus og kirkelade.
Fra byens tidligste historie vides ikke meget. Der var en kongelig foged i byen i middelalderen. I 1600-tallet havde byen 21 gårde, der som andre steder efterhånden var kommet under godserne. Ledreborg blev med tiden den største ejer, men også Lindholm, Åstrup og Ryegård optrådte som ejere.
Ved udskiftningen, der fandt sted i 1795, gennemførtes en såkaldt stjerneudstykning, der den dag i dag er ret intakt og stadig præger landskabet. Ved denne lejlighed nedlagdes tre gårde og 26 husmænd fik egne lodder på den ringeste jord.
Et virkelig interessant træk i byens historie er de mange fabrikker, som den legendariske og foretagsomme provst Heiberg skaffede til egnen sidst i 1700-tallet. Der kan nævnes floretspinderi (silke), væveskole, bomuldsspinderi og den kendte plet- og knapfabrik, der oprettedes af hofjuveler Fabritius. Fabrikken havde i en snes år en stor og meget moderne produktion af bl.a. smykker, blanke våben og knapper og andet udstyr til hær og flåde. Fabriks-komplekset dækkede et større område med værksteder, beboelse, udhuse o.s.v. Tilbage af "Fabrikshuset" er nu kun Morsøvej 7, der hører til landets ældste industribygninger. Ved Morsøvej 7 og 9 fandtes der også tidligere en bybrønd.
Som sognets hovedby fik Kirke Saaby tidligt en vis centerfunktion med kirke, præstegård, skole, forretninger og håndværkere, og senere også administration. Den gamle skole - nu bibliotek - er fra 1858. I 1900 kommisionshuset "Emmaus", i 1908 forsamlingshuset og i 1910 vandværket. Den nuværende skoles ældste bygninger er fra 1939, og kommunekontor/alderdomshjem (nu Såbyhus) kom i 1953.
Fra 1925 til 1936 var Kirke Saaby stationsby, da den sjællandske midtbane fungerede. En byudvikling nåede at begynde på "stationsvej" (Acacievej), men blev brat afbrudt ved banens nedlæggelse. Stationen blev siden landpolitistation.
Byens udvikling siden 1960 har været eksplosiv. Store parcelhus-kvarterer er skudt op nord og syd for den gamle landsby.
I selve landsbyen er der også kommet nyt byggeri til og i dag består bebyggelsen af vidt forskellige elementer spændende fra fine 1700-tals bygninger til nye typehuse.
Bebyggelsen anvendes i dag overvejende til beboelse. På grund af byens funktion som lokalcenter har der været en del forretninger og andet erhvervsliv. I dag er kun få af disse tilbage. Desuden indgår fungerende gårde med deres store avlsbygninger i bybilledet.
Byens oprindelige struktur som en uregelmæssig vejforteby (d.v.s. med et åbent fællesareal midt i landsbyen) kan stadig følges i vejforløbet. Desuden udgør landsbyens østlige afgrænsning med de store gårde og tilhørende haver et markant oprindeligt træk.
Vil I vide mere om byen kan der lånes flere bøger og skrifter på biblioteket. Også Egnshistorisk forening har en lang række hæfter.
I middelalderen lå Voldborg Herreds tingsted øst for Kirke Saaby, og meget taler for, at dette også var tilfældet i oldtiden. Bl.a. mødes oldtidens vejsystem i byen og de store bronzealderhøje, Præstehøje, der ligger på række, vidner om et væsentligt vejforløb og en koncentreret bebyggelse. Fund fortæller om en meget rig bronzealder på stedet, men hvor bebyggelsen lå vides ikke. Herudover benævnes bakken ud mod Abbetved som "Galgebakken".
Saaby Kirke er usædvanlig. Den er romansk, opført af frådsten i første fjerdedel af det 11. århundrede, som en fornem herregårdskirke. Kirkens forbillede er den gamle frådstenskatedral i Roskilde, og havde som den to tårne - tvillingetårne. I tilknytning til kirken fandtes tidligere herreds-tinghus og kirkelade.
Fra byens tidligste historie vides ikke meget. Der var en kongelig foged i byen i middelalderen. I 1600-tallet havde byen 21 gårde, der som andre steder efterhånden var kommet under godserne. Ledreborg blev med tiden den største ejer, men også Lindholm, Åstrup og Ryegård optrådte som ejere.
Ved udskiftningen, der fandt sted i 1795, gennemførtes en såkaldt stjerneudstykning, der den dag i dag er ret intakt og stadig præger landskabet. Ved denne lejlighed nedlagdes tre gårde og 26 husmænd fik egne lodder på den ringeste jord.
Et virkelig interessant træk i byens historie er de mange fabrikker, som den legendariske og foretagsomme provst Heiberg skaffede til egnen sidst i 1700-tallet. Der kan nævnes floretspinderi (silke), væveskole, bomuldsspinderi og den kendte plet- og knapfabrik, der oprettedes af hofjuveler Fabritius. Fabrikken havde i en snes år en stor og meget moderne produktion af bl.a. smykker, blanke våben og knapper og andet udstyr til hær og flåde. Fabriks-komplekset dækkede et større område med værksteder, beboelse, udhuse o.s.v. Tilbage af "Fabrikshuset" er nu kun Morsøvej 7, der hører til landets ældste industribygninger. Ved Morsøvej 7 og 9 fandtes der også tidligere en bybrønd.
Som sognets hovedby fik Kirke Saaby tidligt en vis centerfunktion med kirke, præstegård, skole, forretninger og håndværkere, og senere også administration. Den gamle skole - nu bibliotek - er fra 1858. I 1900 kommisionshuset "Emmaus", i 1908 forsamlingshuset og i 1910 vandværket. Den nuværende skoles ældste bygninger er fra 1939, og kommunekontor/alderdomshjem (nu Såbyhus) kom i 1953.
Fra 1925 til 1936 var Kirke Saaby stationsby, da den sjællandske midtbane fungerede. En byudvikling nåede at begynde på "stationsvej" (Acacievej), men blev brat afbrudt ved banens nedlæggelse. Stationen blev siden landpolitistation.
Byens udvikling siden 1960 har været eksplosiv. Store parcelhus-kvarterer er skudt op nord og syd for den gamle landsby.
I selve landsbyen er der også kommet nyt byggeri til og i dag består bebyggelsen af vidt forskellige elementer spændende fra fine 1700-tals bygninger til nye typehuse.
Bebyggelsen anvendes i dag overvejende til beboelse. På grund af byens funktion som lokalcenter har der været en del forretninger og andet erhvervsliv. I dag er kun få af disse tilbage. Desuden indgår fungerende gårde med deres store avlsbygninger i bybilledet.
Byens oprindelige struktur som en uregelmæssig vejforteby (d.v.s. med et åbent fællesareal midt i landsbyen) kan stadig følges i vejforløbet. Desuden udgør landsbyens østlige afgrænsning med de store gårde og tilhørende haver et markant oprindeligt træk.
Vil I vide mere om byen kan der lånes flere bøger og skrifter på biblioteket. Også Egnshistorisk forening har en lang række hæfter.
Gammelt halsjern på biblioteket
På Saaby bibliotek kunne man udover byhornet se et "originalt" halsjern som Jens Dinesen, Kildebækgården, Torkildstrup, har foræret Kr. Saaby bibliotek. Nu afdøde Henry Nielsen har skrevet følgende om jernet.
Hvor stammer det fra? Hvordan endte det på Kildebækgården?
Den 22 februar 1701 oprettede Frederik d. 4. landmilitsen. Princippet i denne milits var, at en væsentlig del af bøndersønnerne skulle øves i våbenbrug. I forbin-delse med militsens oprettelse blev der lavet eksercerpladser i nærheden, eller op til kirken, som her i Kr. Saaby, nord for kirken op til kirkemuren, med et stendige rundt om. Forøvrigt skolebørnenes legeplads indtil 1920. Våbnene blev efter brug opbevaret i et skab i våbenhuset. Deraf navnet våbenhus.
Halsjern1.jpg (40190 bytes)
Ifølge forordningen skulle der på denne eksercerplads findes følgende: en træhest, en straffepæl med halsjern og håndjern, samt en spansk kappe.
Vi ved at der i Kr. Saaby fandtes en træhest, for i året 1728 blev en af magistratens bøndersønner sat på hesten, på eksercerpladsen i Kr. Saaby.
Der skrives i beretningen: "med saa meget tyngsel ved hans beene, at han kort tid efter sin nedkomst døde."
I året 1792 blev det ved de militære enheder forbudt at bruge den slags strafferedskaber, som træhest, straffepæl og spansk kappe.
Den daværende fæster af den nyudflyttede Kildebækgård i Torkildstrup hed Niels Jensen. Han havde overtaget fæstet efter sin svigerfader Jens Pedersen. I følge Lindholms fæsteprotokol fra 1775-1799 havde han været soldat før sit giftemål i 1781. Det er jo nærliggende at tro, at han på en eller anden måde har bragt halsjernet og håndjernet med til Kildebækgården.
Ved folketællingen i året 1801 er der 5 af tjenestefolkene i Ny Tolkildstrtup der er soldater ved militsen. Blandt andre Peder Heronimussen, som tjener Niels Jensen, Kildebækgården. Han kan jo også have bragt torturredskaberne med til gården? Det kan jo ikke bevises, men heller ikke modbevises, at teorien er rigtig, men der er ikke tvivl om, at halsjernet er fra Kr. Saaby.
Kilder: Optegnelser efter tingbøger af Severin Kjær 1888. - Skalk no. 6, 1987, straffepæl, halsjern og håndjern Bidstrup, Byens Gods 1661-1931, Axel Lindvad
Hvor stammer det fra? Hvordan endte det på Kildebækgården?
Den 22 februar 1701 oprettede Frederik d. 4. landmilitsen. Princippet i denne milits var, at en væsentlig del af bøndersønnerne skulle øves i våbenbrug. I forbin-delse med militsens oprettelse blev der lavet eksercerpladser i nærheden, eller op til kirken, som her i Kr. Saaby, nord for kirken op til kirkemuren, med et stendige rundt om. Forøvrigt skolebørnenes legeplads indtil 1920. Våbnene blev efter brug opbevaret i et skab i våbenhuset. Deraf navnet våbenhus.
Halsjern1.jpg (40190 bytes)
Ifølge forordningen skulle der på denne eksercerplads findes følgende: en træhest, en straffepæl med halsjern og håndjern, samt en spansk kappe.
Vi ved at der i Kr. Saaby fandtes en træhest, for i året 1728 blev en af magistratens bøndersønner sat på hesten, på eksercerpladsen i Kr. Saaby.
Der skrives i beretningen: "med saa meget tyngsel ved hans beene, at han kort tid efter sin nedkomst døde."
I året 1792 blev det ved de militære enheder forbudt at bruge den slags strafferedskaber, som træhest, straffepæl og spansk kappe.
Den daværende fæster af den nyudflyttede Kildebækgård i Torkildstrup hed Niels Jensen. Han havde overtaget fæstet efter sin svigerfader Jens Pedersen. I følge Lindholms fæsteprotokol fra 1775-1799 havde han været soldat før sit giftemål i 1781. Det er jo nærliggende at tro, at han på en eller anden måde har bragt halsjernet og håndjernet med til Kildebækgården.
Ved folketællingen i året 1801 er der 5 af tjenestefolkene i Ny Tolkildstrtup der er soldater ved militsen. Blandt andre Peder Heronimussen, som tjener Niels Jensen, Kildebækgården. Han kan jo også have bragt torturredskaberne med til gården? Det kan jo ikke bevises, men heller ikke modbevises, at teorien er rigtig, men der er ikke tvivl om, at halsjernet er fra Kr. Saaby.
Kilder: Optegnelser efter tingbøger af Severin Kjær 1888. - Skalk no. 6, 1987, straffepæl, halsjern og håndjern Bidstrup, Byens Gods 1661-1931, Axel Lindvad
Skolens historie
Først i 1700-tallet gik den religiøse vækkelse pietismen gennem landet. Nu skulle den enkelte arbejde med sig selv og blive meget from bl.a. ved hjælp af bibellæsning. Frederik IV var stærkt grebet af pietismen. Han lod bygge skoler, de såkaldte rytterskoler, på sine godser, for at børnene kunne blive opdraget ”i sand gudsfrygt”. De skulle læse katekismus, kristendomskundskab og salmer. Dette krævede læsekundskaber. Først fulgte en del godsejere kongens eksempel. Siden bredte det sig også noget bidere i befolkningen. Det blev næsten moderne at bygge skoler, og det gav prestige.
Det kneb stærkt med at få den fromme og kedelige pietisme med alle dens påbud og forbud mod fornøjelser til at slå igennem hos den almindelige befolkning. Derfor indførte Christian VI den tvungne konfirmation, uden hvilken man f.eks. Ikke kunne blive gift eller fæste en gård. Før man kunne begynde konfirmationsforberedelsen hos præsten, krævedes det, at der var ”holdt til skole” i det allermindste med kristendomskundskab. Dette krav fik stor betydning for etablering af skoler.
Næste skridt kom i 1740 med ”skoleplakaten”, som reelt var den første statslige folkeskolelov. Nu skulle der bygges skoler, og børnene skulle undervisses gerne også i skrivning og regning. Godsejerne skulle stå for etablering og driften af skolerne, og præsten skulle stå for tilsynet sammen med amtmanden. I kirkebyen skal degnen nu også til at være lærer.
Nøjagtig hvilken landsby, der fik sognets første skole vides ikke, men omkring 1730 lader nu en bonde Christensen bygge et smukt skolehus i Torkildstrup. Skolestuen blev forsynet med borde og bænke og noget for tiden så fint som en kakkelovn. Til lærerløn blev der intet, derfor underviste en fattighusmand, der dog kunne læse og skrive. Skolen blev revet ned og flyttet før 1786. Herefter indrettedes for kortere til skole i et andet hus. Ingen af skolernes placering kendes i dag. I Vester Saaby lader Peter Juel til Aastrup, måske reelt jans mor den fromme Vibeke Juel, oprette en skole i en femfags bygning og lader lønne en skoleholder, altså en lærer. Byen fortsætter med at have skole frem til 1961 til sidst kun som forskole. Fra 1733 var skolen i princippet under degneskolen i Kirke Saaby, som nu var et skoledistrikt. I tidens løb har der været fem forskellige skoler. Den første kan ikke placeres. Den anden lå på Tulipanvej 4, og der indgår nok dele af skolen i det nuværende hus. Den tredje skole fra 1811 var sikert identisk med huset på Nellikevej 3. Det fungerer senere som lærerenkesæde. Den fjerde skole fra 1820 lå på Nellikevej 1. Den blev revet ned i 1930’erne. Den femte skolebygning fra 1878, der stadig findes, ligger også på Nellikebej 1. Vester Saaby’s skolehistorie kendes ret detaljeret, og der er bevaret mange protokoller.
I den lille landsby Abbetved blev der omkring 1780 holdt skole hos en kone for de mindre børn. Hun må have været dygtig, for hun får ros af selve bispen i 1792, og det var der ellers ikke meget af til ”ekstraskolerne”. Hvor og hvor længe, der var skole i Abbetved vides ikke.
I 1740 får Kirke Saabys 56-årige degn Lars Lindberg pålagt også at være lærer. Derfor får han også den beskedne lærterløn at lægge oven i sin gode degneløn, og da han var ved at blive blind, får han også bevilget penge til at holde en karl til at hjælpe med skolen. Langt den største lodsejer i Kirke Saaby var på den tid ejeren af Skullerupholm gods—Severin Junge. Det var derfor hans opgave at bygge skole i byen. Det sker et sted mellem 1740 og 1743. I 1858 opførtes skole nummer to. Det er en bygning, der er i dag efter mange omskiftelser folkebiblbiotek. Prisen var 6000 rigsdaler. Den gamle skole, der lå vinkelret lidt nord for den nye, kom til at fungere som udhus til denne, indtil den blev revet ned i 1888.
I 1920’øerne var det helt klart at 1858-bygningen, der jo også indeholdt lærerboligen, var blevet alt for lille og helt utidssvarende, men sognerådet mente at pengene lå bedst i borgernes lommer. Først efter at forældrerådet havde henvendt sig til daværende undervisningsminister Jørgen Jørgensen, der boede på bispegården ved Lejre, kom der en gang i mellem planer for en ny skole. Ganske enkelt fordi amtmand og amtslæge kasserede den gamle skole til undervisningsbrug.
I sommeren 1938 påbegyndtes byggeriet. Skolen stod færdig 1. September 1939 og den blev højtideligt indviet 9. September bl.a. med tale af Jørgen Jørgensen selv. Det har været en meget stor dag i Kirke Saabys historie. Den nye skole var meget moderne, og den opfyldte alle de krav der stilledes i undervisningsministeriets store skolereform fra 1937. Skolen kostede 153.000,- kr samt 35.000,- kr. til inventar, materiel og sportsplads. Det var mange penge den gang. Det er givet, at det var en fremsynet og fornuftig investering, selv om der da også blev knurret lidt i krogene.
Efterhånden som elevtallet i skoledistriktet steg og undervisningskravene skærpedeser skolen blevet udbygget. I 1960 kom forlængelsen med lærerværelse og administration. I 1975 byggedes ”blokken”, hvor de mindste børn nu i mange år har haft lokaler. Fagfløjene byggedes i 1978-1979 og kom også til at indeholde skolebibliotek. Herefter var undervisningsfacicliteterne på skolen til 8’, 9’ og 10’ klassetrin, efter at disse årgange i flere år havde været henvist til Hvalsø skole. I 1980/81 byggedes ”Klyngen” med flere klasselokaler og et stort fællesrum, som afløser for diverse ”midlertidige” pavillioner, hvoraf de fleste nu heldigvis er fjernet. I den gamle skole ”den stråtækte” undervistes eleverne typisk hver andcen dag, gerne tre– fire klassetrin i samme lokale. Lærerne var bortset fra degnen dårligt lønnede og længe uden uddannelse. I starten var det f.eks. Ofte tale om ”afdankede krigsmænd”, d.v.s. pensionerede underofficerer. De kunne læse og skrive i rimeligt omfang, og de har sikkert været gode til at holde ro og orden. Studenterne skulle helst undgås som lærer. De var ”for fodringsfulde”. Pension kendtes ikke. Derfor vedblev lærerne ofte alt for længe. I begyndelsen af 1800-talle får vi de første seminarier, og en egentlig læreruddannelse begynder. I 1814 kommer den store skolereform. Herefter skal der nu også undervises i andet end det rent elementære. Dag som historie, geografi og gymnastik dukker op. Læreren skal nu også have en faglig viden. Udviklingen mod vor tids mangesidede skole er begyndt.
Den første ”degn og lærer” i Saaby var Lars Lindberg. Han fungerede i årene fra 1740-1750. Han efterfulgtes af Jørgen Frank fra 1750/1774 og af Jørgen Schmidt fra 1774/1813. Fra 1814/1857 finder vi Peter Vilhelm Tiethe. Nu lyder stillingsbetegnelsen ”lærer og kirkesanger”. Dette gælder også Niels Hermann Skjoldager fra 1857—1888. I 1888 tiltræder Jens Larsen Teglbjerg. Han bliver på et tidspunkt også førstelærer, da lærerstaben vokser. Teglbjerg fratræder i 1926 da S. K. Risbjer Thomsen overtager stillingen. I 1951 fratræder Risbjerg Thomsen og efterfølges af Johannes Johansen. Han bliver den sidste førstelærer og samtidig, da skolen købstadsordnes i 1959, den første skoleinspektør.
Bent Gottfredsen
Formand for egnshistorisk forening
Her i 2000 og 2001 er der sket endnu mere ved skolen. Se mere om det på skolens hjemmeside: http://www.kirkesaaby-skole.dk/. Vil du se mere om den gamle skole (nuværende bibliotek) kan man enten se på vores hjemmeside: www.kirke-saaby.dk eller hente folderen ”Kirke Saaby gamle skole—Kirke Saaby Bibliotek 25-6-74 til 25-6-99”, Jan sylvest, 1999.
Det kneb stærkt med at få den fromme og kedelige pietisme med alle dens påbud og forbud mod fornøjelser til at slå igennem hos den almindelige befolkning. Derfor indførte Christian VI den tvungne konfirmation, uden hvilken man f.eks. Ikke kunne blive gift eller fæste en gård. Før man kunne begynde konfirmationsforberedelsen hos præsten, krævedes det, at der var ”holdt til skole” i det allermindste med kristendomskundskab. Dette krav fik stor betydning for etablering af skoler.
Næste skridt kom i 1740 med ”skoleplakaten”, som reelt var den første statslige folkeskolelov. Nu skulle der bygges skoler, og børnene skulle undervisses gerne også i skrivning og regning. Godsejerne skulle stå for etablering og driften af skolerne, og præsten skulle stå for tilsynet sammen med amtmanden. I kirkebyen skal degnen nu også til at være lærer.
Nøjagtig hvilken landsby, der fik sognets første skole vides ikke, men omkring 1730 lader nu en bonde Christensen bygge et smukt skolehus i Torkildstrup. Skolestuen blev forsynet med borde og bænke og noget for tiden så fint som en kakkelovn. Til lærerløn blev der intet, derfor underviste en fattighusmand, der dog kunne læse og skrive. Skolen blev revet ned og flyttet før 1786. Herefter indrettedes for kortere til skole i et andet hus. Ingen af skolernes placering kendes i dag. I Vester Saaby lader Peter Juel til Aastrup, måske reelt jans mor den fromme Vibeke Juel, oprette en skole i en femfags bygning og lader lønne en skoleholder, altså en lærer. Byen fortsætter med at have skole frem til 1961 til sidst kun som forskole. Fra 1733 var skolen i princippet under degneskolen i Kirke Saaby, som nu var et skoledistrikt. I tidens løb har der været fem forskellige skoler. Den første kan ikke placeres. Den anden lå på Tulipanvej 4, og der indgår nok dele af skolen i det nuværende hus. Den tredje skole fra 1811 var sikert identisk med huset på Nellikevej 3. Det fungerer senere som lærerenkesæde. Den fjerde skole fra 1820 lå på Nellikevej 1. Den blev revet ned i 1930’erne. Den femte skolebygning fra 1878, der stadig findes, ligger også på Nellikebej 1. Vester Saaby’s skolehistorie kendes ret detaljeret, og der er bevaret mange protokoller.
I den lille landsby Abbetved blev der omkring 1780 holdt skole hos en kone for de mindre børn. Hun må have været dygtig, for hun får ros af selve bispen i 1792, og det var der ellers ikke meget af til ”ekstraskolerne”. Hvor og hvor længe, der var skole i Abbetved vides ikke.
I 1740 får Kirke Saabys 56-årige degn Lars Lindberg pålagt også at være lærer. Derfor får han også den beskedne lærterløn at lægge oven i sin gode degneløn, og da han var ved at blive blind, får han også bevilget penge til at holde en karl til at hjælpe med skolen. Langt den største lodsejer i Kirke Saaby var på den tid ejeren af Skullerupholm gods—Severin Junge. Det var derfor hans opgave at bygge skole i byen. Det sker et sted mellem 1740 og 1743. I 1858 opførtes skole nummer to. Det er en bygning, der er i dag efter mange omskiftelser folkebiblbiotek. Prisen var 6000 rigsdaler. Den gamle skole, der lå vinkelret lidt nord for den nye, kom til at fungere som udhus til denne, indtil den blev revet ned i 1888.
I 1920’øerne var det helt klart at 1858-bygningen, der jo også indeholdt lærerboligen, var blevet alt for lille og helt utidssvarende, men sognerådet mente at pengene lå bedst i borgernes lommer. Først efter at forældrerådet havde henvendt sig til daværende undervisningsminister Jørgen Jørgensen, der boede på bispegården ved Lejre, kom der en gang i mellem planer for en ny skole. Ganske enkelt fordi amtmand og amtslæge kasserede den gamle skole til undervisningsbrug.
I sommeren 1938 påbegyndtes byggeriet. Skolen stod færdig 1. September 1939 og den blev højtideligt indviet 9. September bl.a. med tale af Jørgen Jørgensen selv. Det har været en meget stor dag i Kirke Saabys historie. Den nye skole var meget moderne, og den opfyldte alle de krav der stilledes i undervisningsministeriets store skolereform fra 1937. Skolen kostede 153.000,- kr samt 35.000,- kr. til inventar, materiel og sportsplads. Det var mange penge den gang. Det er givet, at det var en fremsynet og fornuftig investering, selv om der da også blev knurret lidt i krogene.
Efterhånden som elevtallet i skoledistriktet steg og undervisningskravene skærpedeser skolen blevet udbygget. I 1960 kom forlængelsen med lærerværelse og administration. I 1975 byggedes ”blokken”, hvor de mindste børn nu i mange år har haft lokaler. Fagfløjene byggedes i 1978-1979 og kom også til at indeholde skolebibliotek. Herefter var undervisningsfacicliteterne på skolen til 8’, 9’ og 10’ klassetrin, efter at disse årgange i flere år havde været henvist til Hvalsø skole. I 1980/81 byggedes ”Klyngen” med flere klasselokaler og et stort fællesrum, som afløser for diverse ”midlertidige” pavillioner, hvoraf de fleste nu heldigvis er fjernet. I den gamle skole ”den stråtækte” undervistes eleverne typisk hver andcen dag, gerne tre– fire klassetrin i samme lokale. Lærerne var bortset fra degnen dårligt lønnede og længe uden uddannelse. I starten var det f.eks. Ofte tale om ”afdankede krigsmænd”, d.v.s. pensionerede underofficerer. De kunne læse og skrive i rimeligt omfang, og de har sikkert været gode til at holde ro og orden. Studenterne skulle helst undgås som lærer. De var ”for fodringsfulde”. Pension kendtes ikke. Derfor vedblev lærerne ofte alt for længe. I begyndelsen af 1800-talle får vi de første seminarier, og en egentlig læreruddannelse begynder. I 1814 kommer den store skolereform. Herefter skal der nu også undervises i andet end det rent elementære. Dag som historie, geografi og gymnastik dukker op. Læreren skal nu også have en faglig viden. Udviklingen mod vor tids mangesidede skole er begyndt.
Den første ”degn og lærer” i Saaby var Lars Lindberg. Han fungerede i årene fra 1740-1750. Han efterfulgtes af Jørgen Frank fra 1750/1774 og af Jørgen Schmidt fra 1774/1813. Fra 1814/1857 finder vi Peter Vilhelm Tiethe. Nu lyder stillingsbetegnelsen ”lærer og kirkesanger”. Dette gælder også Niels Hermann Skjoldager fra 1857—1888. I 1888 tiltræder Jens Larsen Teglbjerg. Han bliver på et tidspunkt også førstelærer, da lærerstaben vokser. Teglbjerg fratræder i 1926 da S. K. Risbjer Thomsen overtager stillingen. I 1951 fratræder Risbjerg Thomsen og efterfølges af Johannes Johansen. Han bliver den sidste førstelærer og samtidig, da skolen købstadsordnes i 1959, den første skoleinspektør.
Bent Gottfredsen
Formand for egnshistorisk forening
Her i 2000 og 2001 er der sket endnu mere ved skolen. Se mere om det på skolens hjemmeside: http://www.kirkesaaby-skole.dk/. Vil du se mere om den gamle skole (nuværende bibliotek) kan man enten se på vores hjemmeside: www.kirke-saaby.dk eller hente folderen ”Kirke Saaby gamle skole—Kirke Saaby Bibliotek 25-6-74 til 25-6-99”, Jan sylvest, 1999.
Forsamlingshuset
Nedenstående historie om forsamlingshuset er skrevet af Preben Sønder Jensen
Et lille stykke lokalhistorie
I 1907 blev en samling borgere i Kirke Saaby og Torkildstrup enige om, at der var behov for et samlingssted for sognets borgere. Den 29. januar 1908 blev der indgået en overenskomst mellem sognefoged Ludvig Nielsen og "forretningsudvalget for opførelse af et forsamlingshus i Kirke Saaby", om leje af 550 kvadratalen jord for en periode af 50 år. Jordloddet havde sognefogden i fæste fra grevskabet på Ledreborg og den samlede leje for 50 år blev sat til 150,- kr.
D. 5. februar 1908 blev der på den stiftende generalforsamling dannet anpartsselskabet "Foreningen om opførelse af et forsamlingshus for beboere i Saaby og Kidserup kommune". Til finansiering af huset blev der udstedt anparter på 10 kr. pålydende.
Tømrermester Hans Jonassen stod for opførelsen af forsamlingshuset, der stod klar til brug den 15. august 1908. Byggesummen androg dengang 8.550,- kr.
Hus.pcx (146628 bytes)
Musiker Frederik Henriksen var forsamlingshusets første vært. I 1914 solgte lensgreve Joseph Holstein, Ledreborg, jorden til anpartsselskabet gor en sum af 579,- kr.
Forsamlingshuset beliggenhed nær skole og kirke bevirkede, at det fik en central placering i bybilledet. Forsamlingshuset har været samlingsstedet og i årenes løb dannet rammen om mange begivenheder fra vugge til grav, sognerådsvalg, møder, gymnastikopvisninger, baller, bankospil og dilettantforestillinger.
I takt med udviklingen i samfundet har forsamlingshusets bestyrelse søgt at bibeholde husets betydning i lokalsamfundet. I 1976 blev køkkenet udbygget og moderniseret, hvilket dannede grundlag for en kontrakt med Hvalsø kommune om daglig tilberedning af mad til kommunens pensionister. I 1987 blev der opført en tilbygning indeholdende foyer og toiletter, og huset gennemgår fortsat en løbende vedligeholdese og moderniseringer.
Huset er i dag indrettet med 3 lokaler som kan rumme fra 20 til 110 spisende gæster. Endvidere kan der tilbydes mad ud af huset til både små og store arrangementer.
Den 1. oktober 1989 tiltrådte det nuværende værtspar Anette Greve og Kim Jacobsen, der er uddannet henholdsvis kok og tjener.
Værtsparret og bestyrelsen for forsamlingshuset håber, at kommunens borgere stadig vil benytte forsamlingshuset, så der fortsat kan være et levende og velfungerende samlingssted for borgerne.
Det nuværende værtspar forsøger udover den daglige drift at skabe gode kulturelle oplevelser i huset.
Et lille stykke lokalhistorie
I 1907 blev en samling borgere i Kirke Saaby og Torkildstrup enige om, at der var behov for et samlingssted for sognets borgere. Den 29. januar 1908 blev der indgået en overenskomst mellem sognefoged Ludvig Nielsen og "forretningsudvalget for opførelse af et forsamlingshus i Kirke Saaby", om leje af 550 kvadratalen jord for en periode af 50 år. Jordloddet havde sognefogden i fæste fra grevskabet på Ledreborg og den samlede leje for 50 år blev sat til 150,- kr.
D. 5. februar 1908 blev der på den stiftende generalforsamling dannet anpartsselskabet "Foreningen om opførelse af et forsamlingshus for beboere i Saaby og Kidserup kommune". Til finansiering af huset blev der udstedt anparter på 10 kr. pålydende.
Tømrermester Hans Jonassen stod for opførelsen af forsamlingshuset, der stod klar til brug den 15. august 1908. Byggesummen androg dengang 8.550,- kr.
Hus.pcx (146628 bytes)
Musiker Frederik Henriksen var forsamlingshusets første vært. I 1914 solgte lensgreve Joseph Holstein, Ledreborg, jorden til anpartsselskabet gor en sum af 579,- kr.
Forsamlingshuset beliggenhed nær skole og kirke bevirkede, at det fik en central placering i bybilledet. Forsamlingshuset har været samlingsstedet og i årenes løb dannet rammen om mange begivenheder fra vugge til grav, sognerådsvalg, møder, gymnastikopvisninger, baller, bankospil og dilettantforestillinger.
I takt med udviklingen i samfundet har forsamlingshusets bestyrelse søgt at bibeholde husets betydning i lokalsamfundet. I 1976 blev køkkenet udbygget og moderniseret, hvilket dannede grundlag for en kontrakt med Hvalsø kommune om daglig tilberedning af mad til kommunens pensionister. I 1987 blev der opført en tilbygning indeholdende foyer og toiletter, og huset gennemgår fortsat en løbende vedligeholdese og moderniseringer.
Huset er i dag indrettet med 3 lokaler som kan rumme fra 20 til 110 spisende gæster. Endvidere kan der tilbydes mad ud af huset til både små og store arrangementer.
Den 1. oktober 1989 tiltrådte det nuværende værtspar Anette Greve og Kim Jacobsen, der er uddannet henholdsvis kok og tjener.
Værtsparret og bestyrelsen for forsamlingshuset håber, at kommunens borgere stadig vil benytte forsamlingshuset, så der fortsat kan være et levende og velfungerende samlingssted for borgerne.
Det nuværende værtspar forsøger udover den daglige drift at skabe gode kulturelle oplevelser i huset.
"Groupin - Nær mig"
Find vores aktiviteter og nyheder på din mobil"
Find vores aktiviteter og nyheder på din mobil"